Nu må maskerede røvere hænges ud på nettet
Hvis bare de kriminelle ikke kan genkendes er det OK at lægge overvågningsvideoer med forbrydelser på YouTube, siger landsretten.
Der gik kun otte dage før forbryderen var fanget, da en smykkebutik i Århus i februar sidste år blev udsat for et voldeligt røveri.
Butikkens indehaver havde nemlig lagt en video fra forretningens overvågningskameraer på nettet. Her kunne man se indehaverens kone og to kvindelige butiksassistenter blive overfaldet af en sortklædt og maskeret mand.
Efter at have slået og skubbet kvinderne forsvandt han med smykker og ure for over 1,3 million kroner.
Videoen kunne både ses på Youtube og på forretningens hjemmeside, og den blev en historie på nationalt tv og i den lokale presse. Samtidigt blev der udlovet en dusør på 25.000 kroner.
”Videoen havde den virkning, at man kunne se, hvordan han slog på kvinderne. Den slags er heller ikke populært i underverdenen, og nogen, der kendte til sagen, gav politiet et tip,” fortæller smykkebutikkens indehaver Preben Randløv til ComON.
Manden, der blev angivet, var i besiddelse af en del af de stjålne smykker, da politiet dukkede op, men han blev ikke dømt for selve det voldelige røveri. I stedet fik han en mild dom for hæleri, og to mænd, som politiet mente var medskyldige, slap helt fri. Til gengæld fik Preben Randløv selv en sag på halsen.
12 dage efter at røveriet modtog han et brev fra Datatilsynet. Tilsynet ville blandt andet høre, om overfaldsmanden havde givet smykkebutikken lov til at offentliggøre billederne.
”Jeg blev helt paf. Tænk at der findes et væsen i Danmark, der kan finde på at stille den slags spørgsmål,” siger Preben Randløv.
Han svarede aldrig på henvendelsen. Få dage senere indgav Datatilsynet en politianmeldelse mod ham. Politiet rejste sagen, og i august sidste år blev Preben Randløv i Byretten i Århus dømt til at betale en bøde på 10.000 kroner for overtrædelse af persondataloven.
Loven blev for to år side udvidet, så den forbyder offentliggørelse af overvågningsvideoer, medmindre personerne på videoen har givet deres accept af offentliggørelsen.
At sagen blev rejst, selvom røveren var maskeret, blev af Datatilsynet forklaret med, at vedkommendes bekendte eventuelt ville kunne genkende ham - og så er det nok til at persondatalovens bestemmelser gælder, hed det. Loven blev for to år siden udviddet for at dække overvågningsvideoer.
Samme lov sendte sidste år indehaveren af Coolshop i Ålborg i byretten. Han var blevet træt af utallige indbrud og havde lagt en overvågningsvideo på nettet, og blev lige som Preben Randløv meldt til politiet af Datatilsynet. Anklagemyndigheden måtte dog opgive sagen igen, da man havde glemt at skaffe sig en kopi af den pågældende overvågningsvideo, og dermed blev Coolshops Jacob Risgaard kun frifundet på grundlag af manglende beviser.
Men i Århus havde Preben Randløv ikke til sinds at opgive sagen. Han søgte om og fik dispensation til at anke til Landsretten, selvom sagen formelt var for lille til et nyt retsligt forløb.
I mandags afsagde Landsretten så sin dom. Byrettens afgørelse blev forkastet og smykkebutikkens indehaver blev frifundet for at have overtrådt persondataloven, da han lagde videoen med de voldsomme billeder af røveriet på Youtube og på sin hjemmeside. Årsag: Landsrettens dommer kunne ikke se, at videobillederne afslørede forbryderens identitet. Preben Randløvs advokat kunne i retten gøre sig lystig over politirapporten, hvor der stod spørgsmålstegn ud for flere af normale identifikationstegn, såsom højde, bygning, hårfarve og alder.
”Den beskrivelse, som politiet har fået ud af overvågningsvideoen, kunne passe på rigtigt mange mennesker. Det kunne såmænd have været mig, men det var det dog ikke,” forklarede Preben Randløvs forsvarer gemytligt i retten.
Hverken gemytlighed eller sejrsrus er dog blandt de følelser Preben Randløv sidder tilbage med efter sagen.
Han mener, at ”systemet” er helt forkert skruet sammen, når kriminelle skal beskyttes.
Hos Datatilsynet tager man frifindelsen af Preben Randløv til efterretning:
”Vi vil læse dommen og rette ind efter den,” siger kontorchef i Datatilsynets Lena Andersen, til ComON.
Hun understreger, at politianmeldelser i sager om overvågningsvideoer, der er lagt på nettet, er én sag. Om der så efterfølgende skal rejses tiltale mod de pågældende, der har forbrudt sig mod persondataloven, er en anden sag, som det er op til anklagemyndigheden at beslutte.
Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.
Kommentarer
9 kommentarer
Tænk hvis en offentliggjort video her skabt samme lynchstemning og folk så fik fat i vedkommende på videoen, men at det senere så viste sig at vedkommende var uskyldig.Min holdning er at folk ikke selv må offentliggøre billeder og videoer, men min holdning er så også at politiet meget hurtigere og meget oftere bør gribe muligheden for at benytte offentlighedens hjælp, når der ikke er chancen for at en lynchstemning opstår.Loven er fin nok og datatilsynets anmeldelse også.
Det der skal rettes er politiet og det skal desværre nok ske af politisk vej, hvilket kan tage meget lang tid. :(
Offer: Hey politi, der er nogen her der har brudt min dør op og stjålet alle mine tingPoliti: Ok, vi kigger på detOffer: Mit video-kamera har filmet det hele og man kan tydeligt se gerningsmandens ansigtPoliti: Vi kan ikke lige finde gerningsmanden i vores system, så vi skriver lige til aviserne at vi søger efter en person med beskrivelsen "Høj, sort hår, har to arme og to ben i København området"Politi: Vi har nu fået 1000 henvendelser og skal lige bruge et par uger for at gennemgå det helePoliti: Vi er ikke kommet frem til noget og bliver nødt til at afslutte sagen, da vi er på bar bundOffer: Så offentliggør jeg da bare video'enPoliti: Vi har nu fået 50 henvendelser på personer der kender personen i video'en, var har nu anholdt ham og er ikke i tvivl om at vi har fået fat i den rigtigeDatatilsynet: Hey offer, du har offentliggjort billeder af en forbryder, som du ikke har fået tilladelse fra til at offentliggøre billeder af. Betal 10.000 kr ellers hiver vi dig i retten, så vi rigtigt kan få brændt skattekronerne af på noget der ikke giver mening (for ikke at nævne alt den tid der bliver spildt)
Loven stiller en række begrænsninger op, der egentligt burde beskytte befolkningen.
Jeg vil mene at ved at bryde loven, især på så voldsom en måde som denne, så har forbryderen heller ingen ret til den form for beskyttelse som loven yder de fleste lovlydige borgere. Selvfølgeligt skal det ikke være sådan at de love der garanterer ordentlig behandling af kriminelle for at forhindre mishandling, tortur, trusler for at få dem til at tilstå noget de ikke nødvendigvis har gjort og andet, bliver sat helt ud af systemet.Hvis jeg bliver overfaldet en dag af nogle som ikke har skrupler med at bruge vold, så vil jeg ikke have noget problem med at slå igen, også hårdere end nødvendigt hvis jeg får chancen. Samme hvis der er nogen der bryder ind i mit hus, så vil jeg da klart gribe en kniv eller lignende hvis jeg er i nærheden af køkkenet og forsvare mig. Så vidt jeg ved ligger det stadigvæk sådan med loven at hvis du bliver offer for en af de der voldelige hjemmerøverier, så bryder du loven hvis du gør hvad du kan for at forsvare dit hjem. Den eneste forskel er så at politiet kan finde dig, men ikke de kriminelle.