Masterseeks mørke fortid

(Opdatet)     En politibil kører op foran et stråtækt hus på en idyllisk sidevej i Snekkersten i Nordsjælland. Det er en forårsdag sidst i april 2006.

Betjentene, der stiger ud, har en ransagningskendelse med sig.

De gennemgår ejendommen og finder snart, hvad de leder efter: Manden i huset, forretningsmanden Claus Jacobsen, har skjult tre dyre biler og en Harley Davidson motorcykel. Han ligger også inde med flere gældsbreve.

Værdierne er interessante for politiet. De ved, at Claus Jacobsen har forsøgt at unddrage sig en stor skattegæld. Han skylder 15 millioner kroner til skattevæsenet.

Under ragnsagningen af huset, hvor der er små børn, når betjentene til soveværelset. Her gør de store øjne: I forretningsmandens natbordsskuffe ligger en skarpladt Walther-pistol.

I onsdags blev Claus Jacobsen dømt i Østre Landsret for skattesvindel og ulovlig våbenbesiddelse. Som straf for den forseelse skal han to og et halvt år i fængsel.

Kontant løn

Den nu 53-årige Claus Jacobsen har været involveret i flere selskaber gennem tiderne som både investor og direktør. Computerworld betegnede ham i 2002 som en af hovedkræfterne bag søgemaskine-firmaet Masterseek.

Meget tyder på, at man i næste generation af selskabets ledelse havde haft samme holdning til fænomenet "skat", som senere skulle koste Claus Jacobsen en fængselsstraf.

En tidligere medarbejder i Masterseek Aps fortæller til ComON, at ejerne, mens han var der, forsøgte at betale næsten alle udgifter i kontanter. Han fik selv tilbud om at få sin løn udbetalt i kontanter for at spare skatten.

”De kom jævnlig kørende fra deres bopæl i Schweiz og havde kontanter med til afholdelse af udgifter. Den ene nærmest pralede med, at han aldrig tog kreditkortet frem i Danmark. Et overslag siger, at de må have medbragt omkring en kvart million kroner i kontanter hver måned,” siger den tidligere Masterseek-medarbejder, der ikke ønsker ikke at stå frem med navns nævnelse. Han hvar ansat i firmaet i et halvt år og søgte væk, fordi forholdene i Masterseek virkede for useriøse.

Han fortæller, at medarbejderne fik tilbuddet om kontant-løn med den forklaring, at pengene for de første tre måneders ansættelse blev betalt af det amerikanske moderselskab, og derfor, ifølge Masterseek, var skattefri.

Den tidligere medarbejder tog ikke selv imod tilbuddet, men erklærer, at han var øjenvidne til, at mindst én medarbejder i Masterseek har fået udleveret sin løn i en kuvert med kontanter.

Masterseek havde på daværende tidpunkt fem ansatte.

Konkurser på stribe

Selskabet har været gennem mange konkurser, og er genopstået efter at have været erklæret konkurs mindst tre gange, viser en søgning i Erhvervs og Selskabstyrelsens arkiver.

Ved flere lejligheder var det de samme bagmænd, der stod bag det genopståede og det konkursramte selskab. Udgaverne af Masterseek, hvor Claus Jacobsen var en af hovedkræfterne, og det selskab, hvor medarbejderne fik tilbudt deres løn i kontanter, synes dog blot at have een bagmand til fælles, nemlig den oprindelige idemand og stifter af Masterseek-konceptet, Rasmus Refer.

Rasmus Refer rører stadig på sig med sin supersøgemaskine her 11 år efter den første lancering af Masterseek. Faktisk synes han at være bedre kørende end nogensinde: Masterseek i en ny version er på vej mod børsnotering og en ny erhvervskendis, Michael Mathiesen, er ifølge selskabet selv kommet til som formand for bestyrelsen.

De to pengemænd, der foretrak at betale kontant, er også stærkt kørende. De to er Jesper Svane og Rene Lauritsen, der begge er danske forretningsfolk bosiddende i Schweiz. Eller rettere: Har dækadresse i Schweiz, omend den nu er falsk. (Denne oplysning bestrides af Rene Lauritsen)

Begge havde penge i Masterseek gennem deres investeringsselskab Archturus Invest, og begge har i dag – efter at Archturus er gået konkurs, fortsat tætte bånd til Masterseek.

Jesper Svane og Rene Lauritsen er i dag er hovedmændene i et flerstrenget forsøg på at banke små danske it-selskaber op på den kontroversielle amerikanske mini-børs OTC.

Varm luft

Journalisten og bloggeren Dorte Toft har over flere omgange beskrevet, hvordan de to tilsyneladende er i stand til at blæse så meget varm luft ind i et firma, at det udadtil virker som en sund og lovende forretning, selvom man berettiget kan stille spørgsmålstegn ved de reelle værdier.

Det lille tomands-firma Bloggerwave, der betaler bloggere småbeløb for at skrive positivt om firmaer, fik sin markedsværdi mangedoblet til 300 millioner kroner gennem makkerparrets lancering af selskabet på OTC-børsen. Jesper Svane og Rene Lauritsen er også pengemændende bag reklamebureauet Bark Group, der også søges introduceret på den amerikanske børs.

Det er dog ikke naturgivent, at det også vil lykkedes bagmændene at få Masterseek børsnoteret.

Selvom Rasmus Refer har erklæret, at børsnotering kommer til at ske ad "bagvejen" - altså genem overtagelse af et skrantene og i forvejen  børsnoteret selskab - så skræmmer sporene i særlig grad, når det gælder Masterseek.

I 2008 kunne Rasmus Refer meddele, at han havde overtaget det amerikanske søgefirma Accoona.

Accoona havde forgæves været forsøgt børsnoteret året forinde. Selvom selskabet derpå syntes at være visnet hen, var det ifølge de informationer, man kunne få på en overfladisk Google-søgning, et forholdsvist velrenomeret firma, der lige som Masterseek havde valgt at koncentrere sig om business-to-business søgemaskiner.

Hvidvaskning

Men en nærmere søgning afslører, at den positive omtale af Accoona hovedsageligt kom fra betalte blogs. Selskabet viser sig at være en dømt bedragers værk: Stifter af Accoona er Marc Armand Rousso. Han blev i 1999 stillet for retten i USA sigtet for svindel og hvidvaskning. Han tilststod og indgik en tilståelsesaftale med anklageren – en såkaldt plea bargain (se tilståelsesaftalen her).

Ifølge New York Times, der har gravet i selskabets tvivlsomme oprindelse, var det åbenbart Accoonas hovedformål at lokke penge ud af potentielle investorer ved at puste værdierne i et værdiløst selskab op

Ejerne havde opkøbt en stribe elektronikforretninger i New York-området, og med data fra disse kunne Accoonas søgemaskine pyntes til at se ud som om den kunne gå ekstremt meget i dybden ved produktsøgninger, hvilken kunne virke overbevisende som demonstration. Samtidigt blev betalte blogs brugt til at promovere Accoona som en spændende og yderst lovende aktie-investering.

Sjovt nok havde Accoona brugt den præcist samme fremgangsmåde med markedsføring gennem betalte blogs, som senere blev implementeret i det lille danske firma Bloggerwave, som er forbundet til Svane og Lauritsen. Bloggerwave startede aktiviteterne næsten samtidig med Masterseeks overtagelse af Accoona.

En nærmere diskussion af, om Accoona blot var et funpnummer og hvad svindlen egentlig gik ud på, kan læses på New Yorks Times-bloggen Bits.

I dag det tilkøbte indhold fra Accoona en væsentlig del af indholdet i Masterseek.

80 mio. firmaer

Siden Accoonas tilkomst har Masterseek kunnet fordoble antallet af virksomheder i søgebasen til i dag næsten 80 millioner firmaer verden over.

Men mængden af navne og adresser er ikke nøvendigvis noget værd i sig selv.

ComON kunne sidste år skrive, at Masterseek ikke engang var i stand til at finde den rigtige adresse på Google Danmark: Søgekonkurrenten skulle ifølge Masterseeks stærkt fejlfyldte materiale ligge i den jyske by Tarm.

I dag har Masterseek fået Google ud af Tarm og hen på den rigtige adressse i Købehavn.

Men er søgemaskinen egentlig blevet meget mere funktionsdygtig i forhold til den højstemte markedsføring, der skal lokke investorerne til?

Svaret blæser i vinden.

Tom snak

Selv hævder selskabet, at det er ”topranked” af Google og Yahoo for internationale forretningssøgninger, og at det hver måned bliver brugt af 1,8 millioner beslutningstagere, der finder frem til fabrikanter, distributører og produkter på Masterseek (se omtalen her).

ComON har spurgt søgemaskine-eksperten Mikkel deMib om en vurdering af Masterseek. Han betegner ovenstående citat om at selskabet er ”topranked” som fuldstændig tom snak.

Som søgemaskine burde Masterssek sende trafik til de firmaer, der er listet i søgeresultaterne. Men det sker tilsyneladende ikke i Masterseeks tilfælde.

"Jeg er stort set aldrig stødt på dem som trafikkilde i alle de år, jeg har haft med sites at gøre. Det er så lidt, at det er ligegyldigt, hvad de har sendt videre af trafik til andre sites,” siger Mikkel deMib, der er en af den danske internetbranches mest erfarne aktører.

En anden kilde, hvis firma sidste år indgik en reklameaftale med Masterseek, siger til ComON, at han slet ikke forstår meningen med Masterseek.

”Min eneste forklaring på det firma er, at det involverer en form for svindel,” lyder det fra forretningsforbindelsen, som ikke længere har relationer til Masterseek.

Grådige idioter

Den tidligere medarbejder, der fik tilbudt at få sin løb udbetalt i kontanter, har også et bud på, hvad det det i virkeligheden drejede sig om i Masterseek:

”Mit indblik i finansieringsmodellen var, at det gik ud på, at finde endnu en grådig idiot med for mange penge. Målet var ikke at få glade kunder, men blot at få investorer til at hoppe på en limpind,” siger han.

Den øvelse var Masterseek til gengæld ret god til:

”Der var sjovt nok ret mange af de grådige idioter, og de smed en masse penge i det", siger han.

Hvis nye interessede investorer skulle føle sig tiltrukket af Masterseek-aktier, kan de foreløbigt kun købe dem gennem privat handel - ikke på nogen børs.

Men måske vil der i fremtiden vil være lidt færre af det omtalte klientel at sælge Masterseek-aktier til.

Advarsel

Dansk Aktionærforening har i dag udsendt en advarsel mod Bark Group, Bloggerwave og Masterseek.

”De tre små danske selskaber er snakket op i hysteriske priser på tvivlsomme hjemmesider. Hold jer langt væk, ”lyder rådet fra Dansk Aktionærforening til private investorer.

Foreningen påpeger, at de tre danske selskaber er fælles om et overlappende persongalleri, påståde børsværdier i milliardklassen og regnskabstal, der slet ikke står mål med de børsværdierne.

"Det er uklart, hvem der står bag de tilsyneladende opskruede børskurser," hedder det i advarslen fra aktionærforeningen, der henviser til Dorte Tofts omtale på Business.dk og på reklamebranche-sitet Bureaubiz.dk.

Det er ikke lykkedes ComON at få en kommentar fra Rene Lauritsen eller Jesper Svane.