IFPI opgiver 3 strikes i Danmark

(Opdateret) Frankrig er tæt på at vedtage 3 strikes, men i Danmark er lukning af folks internetforbindelse politisk set en død sild. Det erkender musik-branchens interesseorganisation, IFPI.

Af Jens Nielsen

Mandag 3. november, 2008 07:01

Da medlemmerne af kulturministeriets arbejdsgruppe i begyndelsen af september modtog IFPIs forslag til et indgreb mod piratkopiering, blev det præsenteret som Graduated Response Systemet.

Graduated response er et andet udtryk for 3 strikes-modellen, hvor folk, der gribes i ulovlig fildeling, skal modtage tre advarsler om at stoppe. Hvis fildelingen alligevel fortsætter, skal misbrugerens internetforbindelse slet og ret lukkes.

IFPI har både herhjemme og i andre lande været den primære fortaler for 3 strikes/graduated response-modellen. Men i dag erkender organisationen, at modellen nok ikke bliver til noget.

Nederlaget indrømmes af IFPIs talsmand, marketingdirektør Jesper Bay.

»Vi må jo forholde os til, at den politiske virkelighed ikke er til 3 strikes,« siger han.

Tilsyneladende er den politiske virkelighed markant andereledes i Frankrig: Et stort flertal i det franske senat stemte i sidste uge for en lov, der indfører 3 strikes som middel mod piratkopiering på nettet. Loven, der skal gennem Nationalforsamlingen, før den er endeligt vedtaget, går direkte imod en beslutning vedtaget i EU-parlamentet.

Omvendt er der herhjemme modstand mod modellen langt ind i IFPIs egne rækker.

I sidste måned sagde den IFPI-ansatte topjurist Peter Schønning på et debatmøde i Svendborg, at han personligt ikke var tilhænger af 3 strikes.

Adspurgt, om Schønnings holdning deles med de øvrige topfolk i IFPI, svarer Jesper Bay undvigende.

»Jeg ved jo ikke hvad Schønning har sagt, så det vil jeg ikke kommentere,« lyder hans kommentar.

Talsmanden vil dog ikke gå så langt som til at sige, at 3 strikes er stendød.

»3 strikes er den meget vidtgående løsning, og vi har sagt, at man da skal snakke om den. Og vi mangler stadig at se dokumentation for de påstande om retssikkerhedsmæssige problemer, som kritikere af 3 strikes har fremsat,« siger IFPI-talsmanden.

Uden at henvise til specifikke kilder fortæller han, at IFPIs erkendelse af 3 strikes modellens umulighed er baseret på de meldinger, der fra politisk hold er kommet i det offentlige rum i løbet af efteråret.

»Det har da også gjort indtryk, at EU-parlamentet har taget stilling imod 3 strikes med stort flertal,« fortæller han.

Herhjemme er IFPI dog stadig fortrøstningsfuld hvad angår mulighederne for at få en eller anden modificeret udgave at indgrebet gennemført.

»Jeg tror godt, vi kan finde en løsning, som også Forbrugerrådet kan leve med,« siger Jesper Bay med henvisning til en af de skrappeste kritikere af 3 strikes-modellen, der sidder med i Kulturministeriets arbejdsgruppe.

Især forlader IFPI sig på erfaringerne fra England, hvor de store internetudbydere i sommer indgik en frivillig aftale med musikbranchens interesseorganisation BPI om at monitorere brugerne og advare dem med emails hver gang de gribes i ulovlig fildeling.

Det britiske forsøg startede så sent som 3. oktober og løber i tre måneder. Hvilke sanktioner, der skal ramme britiske fildelere, er endnu ikke vedtaget.

Sanktionerne er dog klare i den franske model.

Det franske indgreb, riposte graduée eller på engelsk: graduated response, skal administreres af et til lejligheden dannet statsligt kontor kaldet Hadopi.

Det franske senat vedtog loven med 297 stemmer mod 15, skriver Eurobserver.com. Et enkelt ændringsforslag anbefalede, at man i stedet for at lukke for folks internetforbindelse idømte dem en bøde. Det blev afvist af Frankrigs kulturminister Christine Albanel, der mente, at bøde-straf er mere alvorligt end lukning.

Loven er et såkaldt ekstra-parlamentarisk initiativ, som blev formuleret sidste år af Olivennes-aftalen. Bag den står en gruppe af rettighedshavere fra film- og musik-branchen.

Frankrigs præsident Sarkozy forsøgte for nylig at få EU-Kommissionen til at droppe Amendment 138 til EU's telecompakke, fordi det forbyder indgreb, der rammer forbrugernes frie adgang til internettet. Amendment 138 blev alligevel sanktioneret af Kommissionen, men er endnu ikke godkendt af EU's ministerråd.