IFPI: Danske pirater bliver fortsat jagtet
Private pirater skal ikke regne med at gå fri.
Større tekst
Mindre tekst
Udskriv artikel
Del på facebook
Del på mySpace
Send til ven
Der er alligevel ikke frit lejde for private pirater. I hvert fald ikke officielt. Det fastslår IFPI overfor ComOn efter Politiken i fredags i artiklen "Pirater på internet får frit spil" citerede Antipiratgruppen for at sige, at de frafalder sager mod private.
"Det har vi været nødt til, fordi det er kommet frem i landsretten, at det kræver meget stærke og konkrete beviser at få dømt de her folk. Vi har simpelthen ikke kunnet løfte bevisbyrden," sagde advokatfuldmægtig Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen til Politiken.
Hun hentyder til de sager, hvor private er gået fri, fordi Antipiratgrupppen kun har kunnet bevise, at noget ulovligt er foregået fra den anklagedes ip-adresse, men ikke hvem der har begået ulovligheden.
Men Antipiratgruppens arbejdsgiver pladeselskabernes brancheorganisation IFPI afviser, at Antipiratgruppen opgiver at føre sager mod private.
"Antipiratgruppen siger blot, at der skal tungere beviser til for at dømme private. I praksis betyder det beslagslæggelse af folks computere. De beviser bliver skaffet, når Antipiratgruppen vurderer, at det er nødvendigt for at løfte sagen. At det skulle betyde frit lejde til private er meget langt væk fra virkeligheden. Hvis folk tror, der er frit lejde, så bliver de slemt skuffede," siger kommunikations- og marketingsdirektør Jesper Bay fra IFPI til ComOn.
Det er dog ingen hemmelighed, at pladebranchen ikke er begejstret for det dårlige ry en lang række udenlandske sager har givet dem. Derfor koncentrerer de sig i øjeblikket om at få stoppet piratkopieringen mere diskret end med de store sager. I stedet for at jage og føre sager mod private, foretrækker de at fodre et uafhængigt nævn med oplysninger om ulovlig trafik på ip-adresser. Nævnet kan så kræve navnet på ip-adressaten fra teleselskaberne og sende 'informationsbreve' til adressen om, at piratkopiering er ulovligt.
IFPI håber, at det især vil få forældre, der er uvidende om deres børns ulovlige download, til at sætte en stopper for kopieringen.
Teleselskaberne er dog langt fra ellevilde med ideen, og forhandlingerne er endnu ikke afsluttet.
Kommenter denne artikel
Kommentarer
16 kommentarer
Hvis APG en dag står i min dør og gerne vil ind, uden en seddel i hånd, får de bare en dør i hovedet.
Står de der med en seddel kan de vente med at komme ind indtil jeg har læst sedlen.
Jeg tænker jo på, at hvis de cracker sig ind på en privat computer eller tager screenshots af ens private computer er det sidestillet med indbrud i den privates hjem ifølge dansk lovgivning, medmindre en dommerkendelse forelægger. Så tilbage til spørgsmålet, hvordan får rettighedshaverne nys om, hvilke personer som bestrider ulovlige filer?Folk der kender svar må meget gerne komme med det.PFT.
Nu er det sådan at HVIS de på nogen måde kunne fremskaffe en dommerkendelse, ville vi nok have set den for maaange år siden.Tror det der er mest at frygte, er deres trusselsbreve som de under tiden har været så kendte for