Dansk super-bredbredbånd bliver unødvendigt dyrt

Teleselskaberne kunne spare store ressourcer hvis de fik love at dele netværk med hinanden.

Af Jens Nielsen

Mandag 8. februar, 2010 20:06

Forleden udsendte IT og Telestyrelsen sin tidsplan for årets auktion over det første af frekvensområderne, som skal anvendes til det kommende LTE-net, også kaldet 4G eller super-bredbånd.

Af materialet fremgår det, at staten regner med at få mindst 20 millioner kroner ind på denne del af auktionen.

Alle de fire store net–udbydere, TDC, Telenor, Telia og 3, har ladet forstå, at de agter at byde ind.

Men uanset udfaldet, vil det LTE-netværk, som bliver resultat af auktionen, blive dyrere end nødvendigt. Faktisk både dyrere og mere forsinket end nødvendigt, påpeger teleanalytiker John Strand.

Problemet er netdeling.

Teleselskaberne kunne have opbygget mobilnet for langt færre midler, hvis de fik lov at dele hinandens net. Alene besparelserne i strømforbrug, som kunne opnås, hvis selskaberne ikke hver især skulle anbringe basestationer overalt for kunne dække hele landet, ville være enorme, viser beregninger, som netværksudbyderen NokiaSiemens for nylig foretog for ComON.

Jo højere frekvens jo lavere rækkevidde, så behovet for samarbejde – altså netdeling - er endnu større for frekvensområdet 2500 MHz, som nu skal i udbud til LTE-nettet.

Derfor har It og Telestyrelsen ekstraordinært sagt god for, at selskaberne arbejder med netdeling på LTE (se. f.eks Ingeniørens artikel om dette emne med tilhørende kommentarer om fordelene ved netdeling).

Men den nye tilladelse hjælper ikke meget, mener John Strand.

”IT og Telestyrelsen tillader netdeling for LTE men ikke for de øvrige platforme GSM og UMTS. Men næsten alle selskaberne er langt fremme med at modernisere deres net med en ny generation basestationer, der fungerer med alle tre teknologier. Når dækningen på 4G, forsvinder, slår de automatisk over på 3G, og når den forsvinder, slår de automatisk over på 2,5G. Men for at kunne høste de store besparelsesmuligheder, skal selskaberne kunne dele net på alle teknologi-platformene, men det må de ikke. Derfor misser de besparelserne,” siger John Strand.

Hos IT og Telestyrelsen oplyser vicedirektør Finn Petersen i en email til John Strand, som ComON har set, at styrelsen ikke har modtaget nogen anmodninger fra selskaberne om at få lov at foretage netdeling på 2G eller 3G-nettene. Styrelsen har derfor konkluderet, at selskaberne ikke er interesserede.

”Men hvis de satte sig ned og begyndte at diskutere deling af deres net, ville de begå et så kraftigt brud på konkurrencelovgivningen, at de ville være garanteret en million-bøde,” siger John Strand.

Selskaberne er også oppe mod en anden faktor, som kan gøre det kommende superbredbånd unødvendigt dyrt. En del af det kommende LTE-net skal baseres på de gamle GSM-900 frekvenser, som efter planen skal refarmes – det vil sige frigives til brug for andre teknologier end de oprindeligt fastsatte.

Kabalen med at fordele de gamle GSM-frekvenser bliver kompliceret, for nogle selskaber har i forvejen mastenettet til 900 MHz-frekvensen, mens andre, primært 3, ikke har. It og Telestyrelsen har givet udtryk for, at en løsning kan lade vente på sig.

”Men når selskaberne ikke ved, hvad de vil kunne forlade sig på i den senere 900 MHz-auktion, bliver deres indkøb af frekvens-licenser i den kommende 2500 MHz-auktion langt mindre økonomisk,” påpeger John Strand.

2500 MHz-auktionen løber frem til april. IT og Telestyrelsen oplyser, at man vil udstede de nødvendige tilladelser senest i maj, så hvis alt går, som det skal, kan selskaberne i princippet starte med at udbyde de første LTE-baserede mobile bredbånd allerede i samme måned.