ComOFF: Spilanmelder giver læserne en ordentlig sviner
Journalister bliver ofte tilsvinet af læsere, men ingen får flere smæk end spilanmelderen.
Større tekst
Mindre tekst
Udskriv artikel
Del på facebook
Del på mySpace
Send til ven
Gamere er dedikerede mennesker. De dyrker deres hobby med en indædthed som ellers synes forbeholdt ironman deltagere og Apple/Linux-fetishister.
Al objektiv kritik eller mindre flatterende faktuelle oplysninger om deres favoritspil eller yndlingskonsol kan føre til en ordentlig omgang gruppebashing mod den formastelige journalist. Det er ingen undskyldning, at journalisten blot viderebringer kildernes erfaringer eller fortæller om målelige salgstal. For dedikerede gamere giver al ikke-positiv omtale ret til offentlig skamskydning af et hvilket som helst faglært fjols, og når omtalen ligefrem er udtryk for skribentens personlige holdning, så er det tid til at tage ladegreb på salonbøssen.
Og redaktøren af spilsitet Destructoid Jim Sterling forstår dem. Men efter at have læst blandt andet dette indlæg, mener han, at læserne kan blive endnu bedre til at tilsvine anmelderne.
Han indleder kronikken "How to respond to a videogame review" med følgende fakta:
"Nogle få gamere tror, at anmeldelser er skribentens personlige holdning, som i realiten er ligegyldig, så længe man selv har fornøjelse af spillet. De gamere er dumme og fatter tydeligvis ikke, hvad en anmeldelse er (...) Hvis et spil får en lav karakter, så vil spædbørn bogstavelig talt dø og floderne vil flyde med killingers røde blod. Anmeldelser kan ændre samfund og fjerne konger, og hvis man er uenig i scoren, så er det en forulempelse på niveau med, hvis skribenten havde voldtaget en 14-årig ordblind pige i rullestol og uploadet filmen til Youtube. En dårlig anmeldelse er faktisk endnu værre, og det er din pligt at tilsvine skribenten så meget, at han tilsidst tager sit eget liv. Derfor vil jeg nu hjælpe dig til, at reagere på anmeldelser på den helt rette måde," skriver Jim Sterling.
Her efter kommer Jim Sterling med en lang række råd til, hvordan man sikrer sig, at skribenten begår selvmord, bliver fyret, får en dårlig dag og ser hele sin familie falde fra hinanden. Jim Sterling opsumerer rådende med følgende:
"Nu ved du, hvordan du skal reagere ordentligt på dårlige anmeldelser, der er elendigt skrevet af en forudindtaget fanboy, der er elendig til spil, og som bevist provokerer for at få klik, og iøvrigt mente at Halo 3: ODST var godt."
Jim Sterling slutter med et fromt ønske til sine læsere:
"God vind mine venner, og må i vedblive med at være spilindustriens små ubetalte pr-repræsentanter i mange, mange spilanmeldelser fremover".
Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.
Kommenter denne artikel
Kommentarer
13 kommentarer
Som talt ud af mit hjerte - tiden er inde til at oprette en landsdækkende bevægelse imod den opfattelse, at "det nyeste" også er det bedste, det mest interessante og selve sandheden, og at historien og det forudgående er gammeldags og passé.
Hvilket i parentes bemærket ikke er i modstrid med at leve i nu'et!
Hvor smukt og gennemtænkt. Dejligt at se, at der findes ComeOn modtagere, der intellektuelt ligger over middel!
Desværre vil stort set enhver, der har så åbenbart betydeligt besvær med at læse og skrive, næppe nå ret mange linjer ned. En filter-effekt, som vist sammenfatter alle tre punkter.
Det eneste nybrud (i denne sammenhæng) i vor tid er vel, at selv de ubemidlede ytrer sig i et omfang og med en vægt, som er baseret på en dybtgående uvidenhed om både emnerne og retskrivningsordbogen. Meget demokratisk, meget socialt - og meget begrædeligt/opmuntrende (alt efter alder/temperament/åndelig habitus/.......)
En person kan ikke korrekturlæse sine egne tekster før at sætningerne er glemt. Kan personen bare huske en del af en sætning, så læser personen det som personen tror der står skrevet og ikke det der rent faktisk er skrevet.Jeg havde en lærer på et tidspunkt, der sagde at mennesker har tre filtre som drejer tingene i den retning som vi ønsker det.
1. filter er selve sansen, hvor vi ser, lugter, hører, føler eller smager det vi gerne vil.
2. filter er opfattelsen, hvor det vi nu har set,lugtet, hørt, følt eller smagt, tolkes på den måde vi gerne vil.
3. filter er hukommelsen, hvor vi husker det vi gerne vil.Mange der har været værnepligte kan huske en masse sjove ting fra den tid, men ikke ret mange af de dårlige.
Et typisk eksempel er at man bliver sendt ud i felten, hvilket vil sige naturen, man går først langt og kommer til at svede, så regner det og man bliver våd, så skal man sløre sig, hvilket vil sige smøre sig ind i noget lorte creme i ansigtet og stoppe græs og blade i sin påklædning.
Nu skal man så ligge i skjul i lang tid, hvor man keder sig og kommer til at fryse.
Endelig skal man skyde et par løse skud af med geværet og så skal man vade i en å hjemad med gasmaske for ikke at blive "opdaget".
Når man kommer hjem er man mega træt og beskidt. Man er smurt ind i sløringcreme.
Når man så endelig har fået sig selv ren, så kan man starte med at rense sit gevær og derefter pudse støvler og vaske uniform.Alt i alt en virkelig lorte dag, men alt det husker man ikke efter et stykke tid. Det eneste man huske er at en af kammeraterne den dag valgte at lave sin sløring i ansigtet så det så ud som en kat med knurhår.De samme filtre der gør at man ikke kan se sine stavefejl gør også at man ikke kan være objektiv i sådanne medier.
Alle medier er subjektive, selv Politiken, B.T., Ekstrabladet, Information, DR, TV2, CNN, BBC og Al-Jazera.Det er op til læseren at lave kildekritik på den information som kan trækkes ud af disse medier og så prøve at skabe sit eget billede af situationen evt. ved at få flere forskellige synsvinkler fra flere forskellige kilder.
Dette er desværre noget som mange danskere virkeligt er blevet dårlige til i dag og det kan virkeligt ses i mange af kommentarerne her på siden.Jeg ser oftere og oftere amerikanske tilstande her, hvilket vil sige at folk kun henter deres oplysninger fra en kilde og derefter nægter at andre folks oplysninger kan være ligeså gyldige.Hvis artiklerne var rigtigt objektive, så tror jeg ikke folk gad læse dem.
En anmeldelse af et maleri kunne lyde ens for de fleste malerier fra en 1. klassesformningstime, som for malerier af skagensmalerne.Man kan nemlig kun være objektiv, hvis alt bliver vurderet efter veldefinerede skalaer, så noget var godt tegnet eller mere virkelighedstro ville ikke være mulige bedømmelser, for hvad er godt og dårligt tegnet og hvad er mere eller mindre virkelighedstro?