Det frie internet - eller hvad?

I dette indlæg vil jeg ud fra en kritisk vinkel se nærmere på debatten om de amerikanske lovgivningsforslag SOPA (Stop Online Piracy Act) og PIPA (Protect Intellectual Property Act). Det er et indlæg, der berører skæringspunktet mellem teknologi, politik og samfund. Jeg er overbevist om, at det er nødvendigt at se teknologi som en integreret del af alt, der omgiver os. I den forbindelse finder jeg det særlig interessant og relevant, hvordan det politiske system forholder sig til teknologi og herunder, hvilke spændinger der ligger mellem teknologiens og politikkens domæne. Endvidere mener jeg, at man altid bør se "PoliTech" (skæringslinjen mellem politik og teknologi) i en global ramme, da teknologien og herunder internettet især er børn af globaliseringen, hvorfor det ikke er frugtbart kun at se disse med nationale briller.

Da verden lærte SOPA og PIPA at kende

Debatten om lovgivningsforslagene SOPA og PIPA har i de seneste uger fyldt godt i ikke blot de amerikanske nyhedsmedier, men også i internationale og danske. Det er på sin vis heller ikke mærkeligt, at forslagene har fået så stor bevågenhed - alt der sker i USA bliver trods alt gransket globalt -, men det kan synes pudsigt, at specifikke amerikanske forslag til indgreb overfor noget så specielt som pirateri på internettet og beskyttelse af intellektuel ejendom overfor udenlandske aktører vinder så stor opmærksomhed, når lignende lovgivning fra EU ikke får en eneste linje spalteplads. Dette indlæg er dog ikke en kritik af den fraværende debat om sektorlovgivningen i EU-regi, jeg finder det blot interessant, at lovgivning på IT-området i USA finder vej til populære nyhedsmedier i alle verdens afkroge.

Generaliteter
Dette er der dog gode og indlysende grunde til. En stor del af forklaringen ligger helt sikkert i, at store selskaber og internetgiganter såsom Google, Wikipedia, Youtube, Twitter osv. har udtrykt deres store utilfredshed med lovgivningsforslagene, og i Wikipedias tilfælde har haft lukket sin tjeneste ned i protest. Vi er alle dybt afhængige af de tjenester, som ovenstående selskaber udbyder, til alt fra informationssøgning til kommunikation, hvorfor protester fra tjenesteudbyderne mod nationale lovforslag bemærkes overalt i verden. En anden del af forklaringen på, hvorfor SOPA og PIPA har skabt så stor furore, ligger formentlig i, at lovgivningsforslagene, hvis de skulle komme igennem kongressen i USA, både ville påvirke virksomheder i alle dele af verden og indholdet på internettet generelt. Noget helt tredje er, at teksten i lovforslagene er upræcis og alt for generelt formuleret.

Endelig udfordrer forslagene ytringsfriheden for ikke blot amerikanske borgere, men også borgere i et land som Danmark, og forslagene kan ses som ødelæggende for grundlæggende demokratiske rettigheder, hvilket, jeg tror, er en af grundene til, at modstanden mod disse lovforslag vinder så stort gehør. Jeg finder det derfor meget berettiget, at debatten om de frihedsbegrænsende lovforslag får så megen omtale. I den forbindelse skal Neelie Kroes, kommissær for den digitale dagsorden i EU, have ros med på vejen for at opponere mod SOPA på Twitter med disse ord:

"Glad tide is turning on #SOPA: don't need bad legislation when should be safeguarding benefits of open net."

Mobilisering
Men hvis vi skal gå lidt nærmere ind i sagen; Hvilken betydning kan disse lovforslag og debatten om dem da have set ud fra et dansk perspektiv, og hvilke nye tendenser indenfor politisk mobilisering og fredelig modstand har forløbet omkring SOPA og PIPA åbenbaret?


Først og fremmest ville lovforslagene, hvis de kom igennem kongressen, som nævnt kunne ramme danske virksomheder og udbydere af indhold på internettet, idet amerikanske rettighedshavere ville kunne anmode om nedlukning af adgang til websteder med det påståede rettighedskrænkende materiale. Dette ville selvfølgelig have økonomiske konsekvenser, men det ville samtidig betyde, at meget materiale på det "frie" internet kunne censureres og ulovliggøres. Man kan argumentere for, at det da kan være lige meget for os danskere, om amerikanerne har adgang til materiale på danske hjemmesider eller ej, problemet ved et sådant argument er blot, at det kun er én side af sagen.

Hvilken form for internet?
For at internettet og den viden, der genereres på dette, skal trives, kræver det, at internettet er en reelt fri platform, der ikke begrænses af smålige rettighedsfejder. Det er alle, også danskere, der ville komme til at betale, hvis SOPA og PIPA skulle blive gennemført (efterhånden mod al forventning). Lovgivningsakterne ville kunne betyde, at de tjenester på internettet, som vi er så afhængige af og værdsætter, såsom Wikipedia, kunne blive censureret og skamferet til ukendelighed, hvormed internettet ikke længere ville være en platform for fri og åben viden, men et tæmmet dyr i de store mediekonglomerater og selskabers gnavende snor. Dette er selvfølgelig et karikeret billede, men det tjener til at anskueliggøre, hvilke konsekvenser lovgivning i stil med SOPA og PIPA kunne indebære.

Hollywood
Derfor må vi i lyset af lovgivningsforslagene stille spørgsmålet; Hvilket internet er det vi ønsker? Er det et frit, progressivt og frugtbart internet, eller et internet styret af Hollywoods økonomiske interesser? Det er et faktum, at bl.a. Hollywood-lobbygrupper har været med til at finansiere SOPA og PIPA (det er ingen hemmelighed, at en af forfatterne bag SOPA, rep. Lamar Smith, er i lommen på Hollywood). Er det iorden, at disse grupper køber sig til en så skadelig lovgivning? Det kan selvfølgelig ikke undgås, og lobbygrupper er en integreret del af det politiske system, men engang imellem, såsom nu, må vi stoppe op og spørge os selv, om vi kan leve med konsekvenserne af lovgivning, der finansieres af de store spillere, der kun har egne interesser for øje? Dette er ikke kun et spørgsmål, der specifikt vedrører det amerikanske politiske system, det gælder også for Danmark og for alle, der ønsker et reelt frit internet. Med dette mener jeg ikke, at internettet partout skal være et fuldstændigt utæmmet og vildt dyr, men den regulering der finder sted, må være frugtbar og fordrende for internettets frie udvikling og ikke dekonstruktiv, censurerende og frihedsindskrænkende. Eventuel regulering kræver derfor global handling, hvorfor vi må modsætte os lovgivning i USA, der påvirker hele verdens brug af internettet, så ikke én nations regulering har omfattende negative konsekvenser for os alle.

Det er et åbenlyst paradoks, når amerikanske rettighedshavere fejlagtigt tror, at de med fordel kan regulere en global platform nationalt. Rettighedshaverne og lovgiverne i USA burde se at få øjnene op for, at det er langt mere fordelagtigt at lære at ride på internettet i stedet for at kue og undergrave det. Med dette mener jeg, at de rettighedshavere, der ønsker at tjene penge på deres "intellektuelle ejendom", burde finde nye måder at gøre dette på, der harmonerer med frihedsfilosofien bag internettet. Eksempler på sådanne måder er tjenester såsom Spotify og Netflix. Det jeg ønsker at sige er, at vi bør værne om internettets demokratiske, frie og integrerende struktur. Internettet er ikke én håndgribelig størrelse, og det er stadig på mange områder et unidentified object, men det betyder ikke, at vi ikke kan have normative idealer for, hvad det bør være, og i min optik bør det være så frit som muligt.

Det frie internet som global platform

Debatten og protesterne mod SOPA og PIPA har på paradoksal vis vist, hvilken værdi internettet som fri platform for kommunikation og mobilisering har. Google og Wikipedia formåede sammen med en lang række andre aktører på meget kort tid at vække verdens bevidsthed om SOPA og PIPA og mobilisere store masser for deres sag, og tilsyneladende har de endda formået at stille lovgivningsforslagene i et så dårligt lys, at de ikke vil blive vedtaget (afstemningen om SOPA blev d. 20. januar udskudt, til der er bredere opbakning). Præsident Obama har udtalt, at han er modstander af SOPA, hvilket viser, at frygten for de frihedskæmpende kræfter på internettet er større end frygten for at miste støtte fra Hollywood.

(Fun fact: Senator Rick Santorum, der i øjeblikket kæmper for at blive republikanernes præsidentkandidat, var en af de første til at opponere mod SOPA.)

Nu er en gigant som Google selvfølgelig ikke uden egeninteresser i denne sag, og Silicon Valley firmaerne har da helt sikkert store interesser i, at SOPA og PIPA ikke bliver vedtaget, men det gør ikke sagen, de kæmper for sammen med civile aktører, mindre retfærdig.

Minoriteter skal beskyttes
Internettet er en fantastisk platform for politisk organisering og videndeling, og denne platform må til enhver tid beskyttes mod lovgiveres ureflekterede company pleasing. Vi så under det arabiske forår hvilken integrerende værdi, der ligger i det frie internet, men dette må vi ikke tage for givet. Det frie internet kan sagtens sættes over styr med elendige initiativer såsom SOPA og PIPA, der tillader store firmaer at undertrykke de små samt de, som blot ønsker at dele viden, interesser og kultur - der er meget på spil. Med andre ord, hvis internettet skal reguleres, må det nærmere være i en retning, så minoriteterne på demokratisk vis beskyttes fra udemokratiske initiativer.

Vi står overfor mange globale problemer og kriser i denne tidsalder, og derfor har vi mere end nogensinde brug for en virkeligt fri og global platform, der afspejler en globaliseret verden, hvor nybrud indenfor en hvilken som helst sektor i USA kan formidles i Danmark uden frygt for repressalier. Det, vi har brug for i kampen mod den globale opvarmning, i kampen mod fattigdom, i kampen mod gældskrise i Europa, er netop det, som internettet er - en platform - hvor crowdsourcing kan rykke bjerge.

Crowdsourcing handler om, at en aktør kan stille et spørgsmål eller fremlægge en forespørgsel, hvorefter andre aktører frivilligt kan byde ind med viden, ressourcer, deltagelse eller konstruktiv kritik. Det var denne metode Wikipedia benyttede sig af under portalens blackout i protest mod SOPA, da man opfordrede folk til at tage kontakt til deres repræsentant i kongressen. Crowdsourcing online er en måde, hvorpå man kan løse problemer, samle folk og skabe viden, der ellers ikke havde været mulig, og kampen mod SOPA og PIPA viser netop, hvor værdifuldt et værktøj dette er. Det er da også denne metode organisationen Nyt Europa benytter til deres vidensbank www.globalcitizen.net , hvor man forsøger at samle viden om bæredygtige løsninger gennem crowdsourcing. Det er netop sådanne initiativer vi har brug for frem for initiativer, der kun gavner de store filmselskabers pengepung.

Kampen for det frie internet og nødvendigheden af global helhedstænkning

Debatten om SOPA og PIPA viser, hvor vigtigt det er at sammentænke politik, teknologi og samfund, da disse er integrerede størrelser. Samtidig viser sagen, hvor megen indflydelse teknologi- og internetgiganterne har, da vi er dybt afhængige af deres tjenester, hvorfor man må tage højde for disse i beslutningsprocessen. Det moderne samfund bygger på teknologi og internettet, og derfor er det særligt interessant at dykke ned i skæringslinjen mellem teknologi og politik, og det er en skæringslinje, der ikke må negligeres, da vi ellers netop risikerer at initiativer såsom SOPA og PIPA og nu også den af EU ratificerede internationale variant ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) sniger sig forbi os. Debatten om SOPA og PIPA tjener til at gøre os opmærksomme på, at vi ikke må tage det frie internet for givet, men vi må konstant tænke det i en global kontekst, hvor det er en frugtbar platform for politisk mobilisering, udvikling og udveksling af viden samt for problemløsning. Vi er nødt til at spørge os selv, hvilket internet vi ønsker?

Kampen mellem store rettighedsindehavere og forsvarerne af det frie internet er formentlig kun lige begyndt, og hvis den kamp ikke skal udvikle sig til en (cyber)krig, må rettighedshavere, beslutningstagere, virksomheder og civile aktører i fællesskab finde frem til måder, hvorpå internettet som global platform bedst reguleres til alles fordel.

-----------------------