"Skal jeg fjerne mit musik fra Spotify?"

Som udgangspunkt er det let at være enig med Jon Hopkins, når man læser hans Twitter-besked.

• "Got paid £8 for 90,000 plays. Fuck spotify."

På overfladen lyder otte pund som en fornærmende lav betaling til en mand, der for nylig blev indstillet til en Mercury Music award. Han er en stjerne på vej mod toppen - han burde være mere end otte pund værd, ikke?

Men jeg mener, at sagen er lidt mere kompliceret. Det handler om mere, end en independent kunstner, der bliver flået af et multinationalt firma.
Det har jeg gået og tænkt lidt over, siden jeg fik min egen opgørelse fra PRS, der viste, at jeg får så få royalties fra Spotify som kunstner, at det slet ikke er nok til at betale mit eget månedlige abonnement til tjenesten.  
(PRS er KODAs søsterorganisation i England, red.)

Jeg har aldrig satset på udelukkende én indtjeningskilde fra min musik, så jeg mener, at det er vigtigt, at vi betragter de minimale betalinger fra Spotify i en lidt større kontekst.

Jeg er en moderat kendt kunstner i et band, der har udsendt syv plader på 14 år, og som har turneret verden rundt med vores spøjse afart af elektronisk musik. Hvor kommer vores indtægter egentlig fra?

- Hovedparten fra fysisk salg (inkl. mp3s/iTunes)
- Royalties fra afspilninger på TV, radio, værtshuse, osv. er en næsten lige så stor post.
- Licensering til films/tv/reklamer
- Koncerter

Jeg ser bort fra merchandise, der er et kapitel for sig, men hvor hører Spotify-indtægter hjemme i denne sammenhæng? Er det salg af enheder? Nej. Koncerter? Nej. Licensering? Nej. Det vil sige, at Spotify skal sidestilles med royalties fra offentlige fremførsler. (I øjeblikket kommer mellem 1 og 4 procent af rettighedsbetalingerne til ISAN fra Spotify).

Men er der så forskel på 500.000 "lyt" i Spotify, der har akkumuleret sig over en længere periode, og fem minutters afspilning i radioen, mens 500.000 lyttere hører med? Det mener jeg ikke. Det er en og samme ting.
Radio 1 i England (svarende til DR P3 i Danmark, red.) betaler cirka £120 (1.000 kr.) for at spille et stykke musik i fem minutter i prime time, hvor de har 10 millioner lyttere. Spotify betaler £80 for 90.000 afspilninger - så med lidt hurtig hovedregning svarer det til £90 for en million afspilninger, så det er faktisk mere per "lyt" end i engelsk radio.

Det er klart, at det ville være rart som kunstner at få mere fra Spotify, men for vores vedkommende i ISAN, så er vores musik for eksempel blevet spillet tusinde af gange på amerikansk radio, hvor der ikke bliver udbetalt royalties. Der bliver snakket om at ændre loven i Kongressen, men indtil videre er Spotify en lille mulighed for, at amerikanere lytter til vores musik - og vi samtidigt får lidt betaling for det.

Jeg er også forbruger
På den anden side er jeg også selv en forbruger af musik, og Spotify giver mig ekstrem stor værdi som lytter. Gennem tiden har jeg købt bunkevis af cd'er og lp'er, som jeg har hørt en enkelt gang eller som kun har meget få mindeværdige numre og en stribe ligegyldigheder, som jeg hver eneste gang har betalt 100-150 kroner for. Nu kan jeg boltre mig i enorme nye bunker musik, lytte en enkelt gang og hoppe videre til noget nyt - for 100 kroner om måneden*.

Mine musikvaner vil ikke ændre sig - og der er millioner af mennesker som mig.

Så hvad er mine valg som kunstner? Jeg kan fortsætte med at lave mere god musik og forøge vores repertoire på over 130 sange. Jeg kan spille koncerter, og håbe at vi kan sælge lidt flere fysiske og digitale album**. Jeg kan håbe, at vores publisher kan score nogle gode aftaler for os, og jeg kan nyde de performance royalty, der kommer ind hver kvartal fra Spotify og mange andre kilder.

Jeg kan ikke leve udelukkende på ovenstående i øjeblikket- så jeg har startet min egen mastering-virksomhed og arbejder også med dokumentering af it-systemer ved siden af. Men jeg er priviligeret af at være i den situation, fordi hundrede og tusind af mennesker har lyttet til vores musik på nettet, købt vores musik, været til vores koncerter eller fordi instruktører har brugt vores musik til deres film og dokumentarfilm og selvfølgelig på grund af støtte fra vores pladeselskab***.

Måske ændrer alting sig, så pengene begynder at vælte ind. Men det gør det næppe. Så indtil videre vil jeg fortsætte med at lave musik, fordi jeg elsker det, og på samme tidspunkt forsøge at bakke op om en fair løsning for kunstnere (mig) og forbrugeren (mig).

(Læs mere om Antony Ryan i boksen øverst til højre).